-Det lugter af røg i dagevis

Branden er under kontrol, men kommer til at lugte

Udgivet Opdateret

Se flere fotos fra branden i billedgalleriet herover

En industribygning på Skovgårdsvej i Helsinge brød tidligere fredag i brand.

Nu kommer Nordsjællands Politi med en status på branden, hvor efterslukningen stadig er i gang.

Talstærkt til stedet

Fredag eftermiddag klokken 12.29 udbrød der brand i en industribygning på Skovgårdsvej i Helsinge.

Politi og brandvæsen blev sendt talstærkt til stedet, hvor branden udviklede så kraftig røg, at beboerne i området, blev bedt om at blive inde og lukke døre og vinduer.

Kontrolleret nedbrænding

Omkring klokken 14.28 kunne det konstateres, at en del af industribygningen ville brænde ned og branden i øvrigt var under kontrol. 

Efterslukningen på stedet er fortsat i gang.

Det er ikke længere nødvendigt at holde sig inden døre. Man skal dog være opmærksom på, at der i de kommende dage vil kunne lugtes røg i et stort område omkring Helsinge.

Området omkring brandstedet og de nærliggende forretninger er fortsat afspærret. Der er ingen meldinger om tilskadekomne ved branden.

Skal efterforskes

Årsagen til branden kendes endnu ikke og vil blive undersøgt i den kommende tid. 

Nordsjællands Politi kan derfor ikke give yderligere oplysninger i sagen.

Se flere fotos fra branden i billedgalleriet herover

Powered by Labrador CMS