DMI: Denne uge får vi stort set ingen sol

En kold, skyet uge med muligheder for sne er i udsigt, lyder prognosen

Udgivet Opdateret

Der er en mørk og grå uge i vente, lyder udsigterne fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Det bliver nemlig både koldt, gråt og blæsende. 

Mandag kommer regnen også til at stå ned flere steder i landet. 

Regnfuld mandag

- Der kommer regn i den vestlige del af landet - især Jylland. Men også Fyn og får regn i løbet af dagen og lidt på Lolland, siger vagtchef Martin Lindberg til Newsbreak.dk. 

Han bedyrer dog, at der ikke vil komme nedbør til Sjælland. Dog er der i hele landet udsigt til skyer - ikke bare mandag men ugen ud. 

Sne i udsigt

- Vi får stort set ikke solen at se i denne uge, og det bliver ret blæsende fra øst og det bliver gradvist koldere. 

Senere kan vejret dog blive af en mere vinterlig karakter, da det kolde vejr og nedbør kan resultere i sne. 

- Fredag kan der komme lidt slud lokalt, og jeg tror at der til sidst vil komme sne i weekenden. Men den prognose er usikker, siger Martin Lindberg til Newsbreak.dk. 

Der er udsigt til meget gråt og mørkt vejr, som kan være med sne sidst på ugen.
Der er udsigt til meget gråt og mørkt vejr, som kan være med sne sidst på ugen.
Powered by Labrador CMS