Død 50 år gammel

Den tidligere professionelle wrestler Melissa Coates er død i en alder af 50 år

Udgivet Opdateret

I 90'erne var hun én af verdens bedste bodybuildere.

Senere gjorde hun karriere på den store amerikanske wrestlingscene. 

Nu er hun død. 

Melissa Coates gik bort den 23. juni - 50 år gammel. Dødsårsagen er ikke oplyst.

Amputeret ben

I oktober 2020 var Coates i livsfare.

Her fik hun amputeret sit ene ben, da man opdagede flere blodpropper i det. 

Operationerne var nogle, der både fysisk og økonomisk tog hårdt på Coates. 

Derfor blev der også oprettet en GoFundMe-donation til at dække for økonomien omkring operationerne. En donation, som hun selv opfordrede folk til at bidrage til.

Den nåede op på 30.000 dollars, inden hun gik bort.

Indtil sin død var Melissa Coates opsat på at gøre comeback i wrestlingringen.

Powered by Labrador CMS