Dømt: Kvinde greb betjents pistol

Et øjebliks raseri blev til en til en stor retssag

En kvinde greb ud efter en tjenestepistol, da hun blev anholdt for spritkørsel
En kvinde greb ud efter en tjenestepistol, da hun blev anholdt for spritkørsel
Udgivet Opdateret

En 41-årig kvinde husker intet fra den dag, hun blev stoppet anholdt for spirituskørsel.

Og i Retten i Holstebro, kunne hun heller ikke genkende det billede der tegnede sig af hende, fra den dag.

Men på politistationen i Holstebro valgte hun at gøre noget langt mere alvorligt, end hvad hun i forvejen var anholdt for. 

Det skriver Dagbladet Holstebro

Den 41-årige sygeplejerske og mor til to valgte nemlig i et øjebliks raseri at gribe ud efter en betjents tjenestevåben. 

I retten kunne hun dog ikke forklare hvorfor.

Sindssyg i gerningsøjeblikket

- Det er bare en så surrealistisk og meget ubehagelig oplevelse at sidde her og høre om noget, jeg har gjort, uden at jeg husker det, sagde hun i retten ifølge dagbladet. 

Det er før set, at en lignende sag har givet to års fængsel. Men kvinden slap helt for fængselsstraf. 

Årsagen var, at hun blev erklæret sindssyg i gerningsøjeblikket. Hun led nemlig af depression med psykotiske symptomer. 

I stedet skal hun gå til ambulant psykiatrisk behandling, og er dermed løsladt. 

Dog fik hun taget både bil og kørekort, da hun blev dømt for spirituskørsel. 

Powered by Labrador CMS