Dræber og voldtager deltagere i trekant

Kvinde idømt 65 års fængsel efter at jaloux kæreste overraskede hende i trekant

Udgivet Opdateret

37-årige Heidi Carter fra Evansville, Indiana i USA er blevet idømt 65 års fængsel i en grufuld og noget bizar sag, der omhandler pizza, sex, voldtægt, tortur og drab.

Den 19. oktober 2021 havde Heidi Carter en trekant med en kvinde og hendes mandlige kæreste, Tim Ivy.

Men pludselig kom Carters meget jaloux kæreste, Carrey Hammond, hjem og overraskede dem.

Han greb et baseballbat og tæskede løs på den nøgne Tim Ivy, inden han bandt Ivy og kvinden med gaffatape.

Mareridt

Derpå begyndte timers mareridt, hvor Hammond gentagne gange voldtog den bagbundne kvinde og torterede både Ivy og kvinden.

Og mens det stod på, truede Heidi Carter sine to sexpartnere med en pistol og heppede på kærresten og sagde, at han kunne gøre med dem, hvad han ville.

Da Carter forlod huset i kort tid, kvalte Hammond Tim Ivy med et bælte, fordi han forsøgte at slippe fri af gaffatapen.

Pizza

Efter drabet på Ivy ringer Heidi Carter til en bekendt, som hun byder på pizza, inden kvinden  skal hjælpe hende med at gøre rent i huset, uden at hun får at vide, hvad der er sket.

Kvinden undrer sig over de blodige lagener, og da hun ved et tilfælde finder liget af Ivy og den bagbundne, kneblede kvinde, alarmerer hun politiet.

Suicide by cop

Da politiet kommer, går Carrey Hammond aggressivt frem mod betjentene med, hvad der viser sig at være en selfie-stang i hånden.

Betjentene tror, han har et våben og skyder og dræber ham.

Da Carter fik sin dom, var hendes sidste kommentar:

- Ja, jeg levede i synd. Begik jeg nogen forbrydelser? Nej. Under omstændigheder gjorde jeg det bedste, jeg kunne. Jeg er også et offer, sagde Carter i sin afsluttende bemærkning.

Heidi Carter er en meget gammel dame, når hun kommer ud af fængslet.
Heidi Carter er en meget gammel dame, når hun kommer ud af fængslet.

 

Powered by Labrador CMS