Dræbt på vej hjem fra skole

Teenagepigen blev stukket ned

Udgivet Opdateret

15-årige Holly Olivia er blevet dræbt på bestialsk vis i den engelske by Hexham. 

Teenagepigen og hendes skolekammerat, en 16-årig dreng, var på vej hjem fra skole fredag aften, da de begge blev stukket ned med kniv. 

Det oplyser The Daily Mail.

Alvorligt såret

Efter knivstikkeriet blev de to unge hastet til hospitalet, hvor pigen afgik ved døden.

Drengen er alvorligt såret - men uden for livsfare. Han ligger fortsat indlagt. 

16-årig sigtet

En 16-årig dreng er sigtet for at stå bag det brutale knivdrab. 

Byens borgmester, Derek Kennedy, begræder tabet af Holly Olivia. 

- Det er en enorm tragedie. Byen er fuldstændig i chok. At miste et barn, som går på vores lokale skole, er simpelthen forfærdeligt, udtaler han.

Indtil videre er der blevet indsamlet over 55.000 danske kroner via GoFundMe, som skal gå til den 15-åriges efterladte.

Holly Olivia blev stukket ned og dræbt, da hun sammen med en skolekammerat var på vej hjem fra skole.
Holly Olivia blev stukket ned og dræbt, da hun sammen med en skolekammerat var på vej hjem fra skole.
Powered by Labrador CMS