Dramatiske scener ved fjord

En voldsom brand i en laksefabrik har forårsaget ætsende udslip

Udgivet Opdateret

I forbindelse med branden på en laksefabrik i Hvide Sande onsdag aften, er der sket et kemikalieudslip i havområdet.

Kemikalierne er sluppet ud i fjorden og har farvet vandet rødt. Det kan være ætsende ved berøring.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

Politiet er derfor i færd med at få badende, surfere og andre i området til at søge op på land.

- Politiet er til stede ved surfstedet syd for Hvide Sande, også med både for at få folk i land, skriver Midt- og Vestjyllands Politi.

Powered by Labrador CMS