Dykkere leder efter mistænkt morder

Han kom alene hjem efter bilferie med den kendte Instagram-eventyrer Gabby Petito, som er fundet dræbt

Brian Laundrie sammen med den nu dræbte kvinde. Hvor er han?
Brian Laundrie sammen med den nu dræbte kvinde. Hvor er han?
Udgivet Opdateret

Store politistyrker og et hold dykkere er nu sat ind for at finde den 23-årige Brian Laundrie.

Manden var på bilferie med den kendte Instagram-eventyrer Gabby Petito, som er blevet fundet dræbt nær nationalparken Grand Teton i Wyoming forrige søndag.

Brian Laundries familie har ikke set skyggen af ham siden den 14. september - nogle få dage efter at han vendte alene hjem fra bilferien.

Drabsmetode hemmelig

Obduktionen af den unge kvinde viser, at hun er blevet dræbt, og derfor efterlyser FBI nu Brian Laundrie. 

Han er - som politiet udtrykker det - af interesse for sagen.

FBI har endnu ikke afsløret, hvordan Gabby Petito blev dræbt.

Powered by Labrador CMS