Dyrskue med risiko for køer

Der kan være lang kø på motorvejen

Udgivet Opdateret

Roskilde Dyrskue står for døren fredag, og det kan give anledning til køer på motorvejen. 

Det skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside, hvor de gør opmærksom på risikoen for kødannelse. 

Gælder fredag og lørdag

Helt konkret er det på Holbækmotorvejen Rute 14 og 6 ved Roskilde, at der kan være forlænget rejsetid. 

Størst er risikoen i tidsrummet fra 09.00 til 14.00. Det gælder både fredag og lørdag, oplyser Vejdirektoratet. 

Kør i god tid

Hvis du skal en tur forbi Roskilde Dyrskue, er der en smule gode råd at hente. 

Vejdirektoratet opfordrer nemlig til, at man kører hjemmefra i god tid, da trafikken kan være påvirket. 

Samtidig råder de til, at man slår sin GPS fra. 

I stedet lyder opfordringen, at man kører efter de gule skilte i området og bruger frakørsel 10 Roskilde Øst og frakørsel 13 Ringstedvej i vestgående retning og frakørsel 14 Roskilde Vest i østgående retning. 

Du kan læse alle Vejdirektoratets råd her.

Danmarks største dyreskue begynder fredag.
Danmarks største dyreskue begynder fredag.
Powered by Labrador CMS