Efter endnu en dødsulykke: -Hvad med os?

Danmark har i de seneste fire år oplevet tre dødsulykker i usikrede jernbaneoverkørsler. Tirsdag blev en ung kvinde dræbt ved Silkeborg. Nu råber Jernbaneforbundet vagt i gevær

Nu råber Jernbaneforbundet vagt i gevær efter endnu en dødsulykke ved en usikret overkørsel
Nu råber Jernbaneforbundet vagt i gevær efter endnu en dødsulykke ved en usikret overkørsel
Udgivet Opdateret

- Ikke igen! Det var min første tanke, da jeg hørte om den tragiske ulykke ved Silkeborg i en usikret overkørsel, siger Preben Steenholdt Pedersen, der er næstformand i Dansk Jernbaneforbund

I 2018 omkom to personer i Sig ved Varde. 

2019 omkom en ung norsk familiefar og hans søn i en tragiske ulykke ved Trustrup på Djursland. 

Tirsdag var det en ung kvinde, der er blevet dræbt ved Silkeborg.

Det er statistikken for de sidste fire år.

Flere dødsulykker

Ulykkerne sker på trods af, at Folketinget for 12 år siden besluttede, at alle usikrede overkørsler skulle være nedlagt senest i 2018, skriver Jernbaneforbundet i en pressemeddelelse.

Arbejdet er blevet voldsomt forsinket og derfor er man fortsat ikke færdig:

- Der kom endelig mere gang i arbejdet efter de forfærdelige ulykker i 2018 og 2019. Men vi er fortsat ikke helt i mål. Det er bare ikke godt nok. Vi skal helt i mål nu, siger Preben Steenholdt Pedersen.

Kolleger slået skæve

En 35-årig kvinde blev tirsdag dræbt på stedet ved Silkeborg.
En 35-årig kvinde blev tirsdag dræbt på stedet ved Silkeborg.

- Det handler ikke kun om bilisternes sikkerhed. Ved hver eneste ulykke er det mine kollegaer i togene, der risikerer at blive slået helt skæve både psykisk og fysisk, siger Preben Steenholdt Pedersen, der selv er lokomotivfører.

- Og så skal vi være bedre til at opdrage på bilisterne – der mangler generelt respekt for toget. Der er brug for kampagner og oplysning. Sidste år gennemførte Rådet for Sikker Trafik en kampagne, der netop skulle højne respekten fra toget. Der er behov for flere tiltag i den retning, siger Preben Steenholdt Pedersen fra Dansk Jernbaneforbund

Håber på pres

Preben Steenholdt Pedersen håber nu, at transportministeren vil tage affære.

- Den nuværende transportminister, Benny Engelbreth, har heldigvis været meget lydhør overfor problemet. Jeg håber, at han fortsat vil presse på for at komme problemet helt til livs. Dagens ulykke understreger desværre, at der fortsat er behov for politisk handling, siger Preben Steenholdt Pedersen.

Powered by Labrador CMS