Efterlyser cykel i drabssag

Har du set sort el-cykel

Udgivet Opdateret

Københavns Politi beder nu offentligheden om hjælp i sagen om drabet på en 23-årig mand på Christiania den 26. oktober i år.

Gerningsmanden brugte en sort el-cykel til flugten og det er den politiet gerne vil høre mere om.

Cyklen var sort og efter alt at dømme af mærket "Hercules", skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om en damemodel med centerplaceret motor og batteri under baggagebæreren og sølvfarvede skærme foran og bagpå. Det kan ikke udelukkes, at cyklen er stjålet til lejligheden, skriver politiet.

Ring til os

- Vi vil gerne i kontakt med alle, der har fået stjålet sådan en cykel i tiden op til drabet. Vi vil også meget gerne i kontakt med dem, der på anden vis kender noget til denne cykel, siger Rasmus Nielsen fra Københavns Politi.

Finder du cyklen, skal du ikke røre den men ringe til politiet på 1-1-4.

Den 23-årige mand blev dræbt af skud på klos hold.

To var kortvarigt anholdt i sagen men blev begge løsladt.

Har du set en cykel som denne stå henstillet i hovedstadsområdet, så kontakt Københavns Politi.
Har du set en cykel som denne stå henstillet i hovedstadsområdet, så kontakt Københavns Politi.

Powered by Labrador CMS