Efterlyst for drabsforsøg

Politiet kender mandens identitet

Politiet ønsker at anholde denne 25-årige mand med polsk statsborgerskab.
Udgivet Opdateret

Opdatering tirsdag klokken 16.35: Manden har nu meldt sig selv. 

Tidligt søndag morgen omkring kl. 05.25 opstod der slagsmål foran Diskotek Manhattan på Thinggade i Skive, hvor to personer blev stukket med en skruetrækker.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

Polsk statsborger

I den forbindelse beder Midt- og Vestjyllands Politi om offentlighedens hjælp til at finde frem til den formodede gerningsmand, der undslap stedet kort efter episoden.

Der er tale om en 25-årig mand med polsk statsborgerskab, som er mistænkt for drabsforsøg. Midt- og Vestjyllands Politi kender til både navn og identitet på den efterlyste mand.

Vi beder offentligheden om hjælp til at komme med oplysninger, der kan føre til anholdelse af ham.

Har man kendskab til manden, kan man kontakte politiet på 114

BESKRIVELSE AF MANDEN

- Mand, polsk statsborger, hvid i huden, 25 år, ca. 180-190 cm høj.

- Alm. til muskuløs af bygning, kort eller karseklippet lyst hår

- På gerningstidspunktet var han iført sort kasket, mørk jakke med rødt for ved hætten, jeans, hvide sokker og sorte Nike sko.

Kilde: Midt- og Vestjyllands Politi

 

Powered by Labrador CMS