Fængslet for knivstik

Politiet har anholdt endnu en mistænkt for knivstikkeriet i Esbjerg, og sætter yderligere kræfter på for at stoppebandekriminalitet

Udgivet Opdateret

Det er nu lykkedes at anholde og varetægtsfængsle foreløbig to personer efter knivstikkeriet mod to unge mænd på Præstebakken i Esbjerg tirsdag den 7. september.

Det skriver Syd og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

Strammer nettet

Politiet anholdt således mandag en 30-årig mand i Esbjerg, der efter et lukket grundlovsforhør tirsdag ved Retten i Esbjerg blev varetægtsfængslet i fire uger.

Tidligere på dagen har politiet lige ledes meldt ud at blandt andet knivstikkeriet har været årsagen til, at politikredsen strammer nettet om bandekriminalitet i Esbjerg. 

Endnu en anholdt

Den 30-årige, der er sigtet for grov vold, nægter sig skyldig, men kærede ikke varetægtsfængslingen til Vestre Landsret.

I forvejen er en 27-årig mand varetægtsfængslet i sagen. 

Han blev anholdt torsdag aften i forbindelse med en ransagning i Esbjerg.

Powered by Labrador CMS