Fængslet for voldtægt af 16-årig pige

En ung mand er mandag blevet varetægtsfængslet i 14 dage for voldtægt af en 16-årig pige på skole i Grenaa

En ung mand er mandag blevet varetægtsfængslet i 14 dage for voldtægt af en 16-årig pige på skole ved Retten i Randers. (Arkivfoto)
En ung mand er mandag blevet varetægtsfængslet i 14 dage for voldtægt af en 16-årig pige på skole ved Retten i Randers. (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

En 16-årig pige blev ifølge Østjyllands Politi tidligt søndag morgen udsat for en voldtægt på en skole i Grenaa.

Den 19-årige mand, der er sigtet for voldtægten, nægter sig skyldig, men blev mandag varetægtsfængslet i foreløbig 14 dage ved Retten i Randers.

Det protesterede han imod, oplyser anklagemyndigheden.

Ifølge den officielle døgnrapport fra Østjyllands Politi er de to bekendte.

Anklagemyndigheden oplyser dog efter grundlovsforhøret, at de har en fælles omgangskreds.

For lukkede døre

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre.

Dermed kendes den tiltaltes forklaring ikke.

Den sigtede blev anholdt omkring klokken 11 søndag formiddag efter en anmeldelse fra pigen.

Det er foreløbigt uklart, hvorfor de to befandt sig på skolen tidligt søndag morgen, da anklagemyndigheden ikke ønsker at oplyse om dette.

Samme tidspunkt i Slagelse

Angiveligt fandt en stort set identisk situation sted på stort set samme tidspunkt i Slagelse.

Her anmeldte en 16-årig pige klokken 00.53 natten til søndag ifølge TV 2 Øst, at hun var blevet voldtaget af en 19-årig mand på en parkeringsplads ved Slagelse Gymnasium.

Den 19-årige i den sag blev dog ikke fremstillet i grundlovsforhør mandag.

Han blev løsladt, men er fortsat sigtet.

Samleje uden samtykke er voldtægt

* Voldtægt af personer over 12 år er omfattet af straffelovens paragraf 216, stk. 1, som lyder:

* "For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en person, der ikke har samtykket heri."

* Paragraffen trådte i kraft 1. januar 2021 og afløser den tidligere bestemmelse, som lød:

* "For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der

1) tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold eller

2) skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen."

Kilde: Retsinformation
Powered by Labrador CMS