Lastbil og bil i ulykke: Vej totalt spærret

Tidshorisonten er lige nu ukendt

Udgivet Opdateret

Se flere fotos i billedgalleriet herover

Opdatering: Nordsjællands Politi oplyser nu, at fire parter er involveret i ulykken. Det forventes, at de tekniske undersøgelser tager til klokken cirka 20.

En lastbil og en personbil er stødt sammen. Det spærrer en vej i begge retninger.

Det oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.

Her står der, at ulykken er sket i krydset Nymøllevej/Mørkebakkevej i Allerød – som er spærret i begge retninger.

“Tidshorisonten er ukendt”, oplyser Nordsjællands Politi.

Et ældre ægtepar, der sad i en af bilerne, er bragt til Rigshospitalet, men vagtchef ved Nordsjællands Politi Michael Dalby kan ikke oplyse, om de er kommet til skade og i hvilket omfang.

Ifølge vagtchefen er manden 90 år.

Lastbilen ramte en af bilerne, der blev slynget over i en anden bil, og samtidig kørte lastbilen ind i den bil, hvor ægteparret sad i.

De nærmere omstændigheder kan vagtchefen ikke komme ind på. Det er uvist, hvad der har ført til sammenstødet.

Se flere fotos i billedgalleriet herover

Powered by Labrador CMS