Fængslet: Landmand skød efter sæd-levering

68-årig mand var bange for indbrudstyve. Derfor affyrede han sit haglgevær mod en bil en nat i marts

Udgivet Opdateret

En gårdejer, der ville give en formodet indbrudstyv en advarsel i form af skud fra sit haglgevær, skal bag tremmer i længere tid.

Retten i Viborg har idømt den 68-årige mand ubetinget fængsel i to år og seks måneder.

Det oplyser Viborg Stifts Folkeblad fredag.

Udsatte chauffør for livsfare

En nat i marts affyrede han sit våben mod en ukendt bil, som viste sig at være en transport med ornesæd fra firmaet Hatting A/S. Leverancerne til svinebrug sker på alle tider af døgnet.

Retten har ifølge mediet dømt manden for at have udsat nogen for livsfare og for overtrædelse af straffelovens våbenbestemmelse.

En gårdejer skød med sit haglgevær efter en levering grisesæd, da han troede, at der var indbrud.
En gårdejer skød med sit haglgevær efter en levering grisesæd, da han troede, at der var indbrud.
Powered by Labrador CMS