Familiefar spærrer tyveknægt inde

En søn og far handlede resolut, da en tyv var på spil i familiens haveskur

Udgivet Opdateret

En årvågen søn og far fra Esbjerg assisterede politiet i deres arbejde natten til tirsdag, da de fangede en tyveknægt i familiens haveskur. 

- Sønnen hørte, at det rumsterede udenfor, hvilket han sagde til sin far. Da faren opdagede, at en ung mand var gået ind i familiens haveskur for at stjæle, holdt han døren inde, så tyven ikke kunne komme ud. Og så kontaktede moren politiet, fortæller Søren Strægaard, som er vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, til Newsbreak.dk og tilføjer:

- Når borgerne hjælper til på den måde, er det nemt for betjentene at gøre deres arbejde.

Tyven viste sig at være en 21-årig mand fra Bellinge, som blev anholdt. Han skal afhøres i løbet af tirsdag. 

Politiet modtog anmeldelsen klokken 01.27. 

Powered by Labrador CMS