Finder død person i udbrændt bil

Branden har været så voldsom, at ikke engang bilen er identificeret

Udgivet Opdateret

Der er fundet en død person i en udbrændt bil.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Tirsdag morgen klokken 06.13 opdager en borger en brændende bil på Slåtoftvej i Sjølund ved Kolding.

- Vi finder en person i bilen, siger Rune Nielsen, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

Ikke identificerbar

Ilden har haft så godt fat, at hverken bil eller person er mulig at identificere.

- Så vi har ikke kunnet underrette nogen pårørende, siger Rune Nielsen.

Der er tilkaldt teknikere og retsmediciner til stedet, hvor der skal foretages et retslægeligt ligsyn.

En borger opdagede tirsdag morgen en brændende bil. Der var en person i den.

Vagtchefen formoder dog, at liget skal obduceres.

- Det kan jo også være, vi får en henvendelse omkring en savnet person, siger Rune Nielsen.

Det vides endnu ikke, hvad årsagen til branden er. Derfor heller ikke, om der er sket en kriminel handling.

LÆS HER OM LIGSYN, DØDSATTESTER OG OBDUKTION

Ligsyn. Når en person er død, skal liget synes af en læge, der ud fra sikre dødstegn fastslår, at personen er død.
Det er den læge, der foretager ligsynet, der udsteder dødsattesten. Hvis lægen vurderer, at dødsmåden eller dødsårsagen ikke er naturlig, så skal lægen kontakte politiet, der sammen med embedslægen senere gennemfører et retslægeligt ligsyn.

Retslægeligt ligsyn. Når lægen vurderer, at dødsmåden eller dødsårsagen ikke er naturlig (ulykke, selvmord, drab), skal lægen tilkalde politiet. Det er så politiet og embedslægen, der sammen skriver dødsattesten. Ud fra sygdomsforløb og omstændigheder i øvrigt vurderer embedslægen og politiet, om liget skal obduceres .

Dødsattest Dødsattesten er et bevis på, at en læge har konstateret personen død.
Afdøde må ikke lægges i kiste, begraves, kremeres eller føres ud af landet, før dødsattesten er underskrevet af en læge. Når lægen vurderer, at der ikke er klarhed over dødsmåde eller dødsårsag, skal lægen tilkalde politiet. Så er det politiet og embedslægen, der gennemfører ligsynet og skriver dødsattesten.

Obduktion Der findes to former for obduktioner - lægevidenskabelig obduktion og retslægelig obduktion.

Lægevidenskabelig obduktion Lægevidenskabelig obduktion har til formål at fastslå den nøjagtige dødsårsag. Det for at få bedre kendskab til den eller de sygdomme, som den afdøde led af. Derudover til brug for forskning og uddannelse.
En lægevidenskabelig obduktion må ikke foretages uden, at den nu afdøde tidligere har givet skriftligt samtykke, eller pårørende efterfølgende har givet samtykke.

Retslægelig obduktion Retslægelige obduktioner besluttes af politiet ved mistænkelige dødsfald eller dødsfald, hvor dødsmåde og dødsårsag ikke umiddelbart kan fastslås.

En retslægelig obduktion er en ydre og indre undersøgelse af et dødt menneskes krop med det formål at fastslå årsagen til at personen er død.

Alle organer undersøges og der udtages blodprøver og materiale til kemiske undersøgelser. Retslægelig obduktionen gennemføres for at udelukke eller fastslå en forbrydelse. Når der foreligger en forbrydelse, er det vigtigt at dødsårsag og dødsmåde er nøje beskrevet. Det er afgørende, når retten eventuelt senere skal vurdere sagen.

Søg hjælp

Powered by Labrador CMS