Finder ligdele

Der er nyt i bizar drabssag

Udgivet Opdateret

Amerikanske politi har fundet ligdele i Florida i forbindelse med en opsigtsvækkende drabssag. Det skriver amerikanske NBC News.

Ligdelene mistænkes at tilhøre Brian Laundrie, der har været eftersøgt, siden hans kæreste, Gabby Petito, blev fundet dræbt 19. september.

- Tidligere i dag fandt efterforskere, hvad der ser ud til at være ligdele sammen med personlige ejendele, blandt andet en rygsæk og en notesblok, der tilhører Brian Laundrie, siger Michael McPherson fra FBI's kontor i Tampa.

Det skriver NBC News

Politiet bekræfter fund af ejendele

I mere end en måned har Brian Laundrie været forsvundet. Den unge mand forsvandt, efter at kæresten Gabby Petito blev fundet stranguleret og myrdet.

Brian Laundrie mistænkes for at have dræbt kæresten, imens de var på en roadtrip rundt.

Ifølge Brian Laundries familie er der også blevet fundet ejendele i en naturpark i Florida, som tilhører den forsvundne mand.

Politiet bekræfter fundet af ejendelene, og at de tilhører mistænkte Brian Laundrie. 

Parken i Florida er blevet lukket helt ned for offentligheden. 

Powered by Labrador CMS