Finder menneske-rester i udbrændt hus

To børn og to voksne savnes efter en brand

Politiet bekræfter nu, der er fundet rester af mennesker i det nedbrændte hus.
Politiet bekræfter nu, der er fundet rester af mennesker i det nedbrændte hus.
Udgivet Opdateret

Politiet har fundet rester efter mennesker i et udbrændt hus.

Det skriver VG.

Natten til mandag nedbrændte et træhus i byen Svelvik i Drammen i Norge.

Politiet frygtede, at husets fire beboere - to voksne og to børn - var brændt inde.

På grund af brandens omfang og varme var det ikke umiddelbart muligt at foretage tekniske undersøgelser.

Ikke identificeret

Nu oplyser politiet og Kripos altså, det norske kriminalpoliti, at der er fundet rester er mennesker i brandtomten. 

På nuværende tidspunkt kan politiet dog ikke komme med yderligere oplysninger omkring hvor mange og hvem, der er døde i branden.

Politichef Øyvind Aas siger til VG, at der inden for kort til vil komme flere detaljer. 

Da brandfolkene nåede frem til huset, var det overtændt. 

Det lykkedes ikke at få bugt med flammerne og klokken 5 mandag morgen var huset totalt udbrændt.

Ansat i brandvæsenet

En af de savnede efter branden var ansat i det lokale brandvæsen.

- Det er en frygtelig tragedie. En familie på fire er savnet og en af vore ansatte er en af dem, sagde Torgeir Andersen, brandchef i Drammensregionens brandvæsen, mandag.

Lys og blomster for familien.
Lys og blomster for familien.

Der var da også flere kolleger blandt de brandfolk, der forsøgte at slukke branden.

- Dagen har været fyldt med sorg og uvirkelige følelser. Hele situationen er uvirkelig, sagde brandchefen.

De to børn, der også savnes, er begge mindreårige. Drammen Kommune har iværksat kriseberedskab.

Kriminalteknikere har undersøgt ruinerne.
Kriminalteknikere har undersøgt ruinerne.

Powered by Labrador CMS