Finderup-lade i flammer

Gårdejer blev vækket af det, han troede var torden

Tidligt torsdag morgen blev en gårdejer vækket af larm. Det viste sig, der var ild i en lade.
Udgivet Opdateret

10 brandfolk og tre slukningskøretøjer kæmper torsdag morgen mod flammerne i en halmlade ved Finderup vest for Viborg.

Det skriver TV Midtvest.

Det har ikke været muligt for Newsbreak.dk at få kontakt til Midtjysk Brand & Redning, men ifølge tv-stationen blev gårdejeren vækket af det, han troede var lyden af torden.

- Larmen var ikke tordenvejr, men larm fra branden og de stålplader, som halmladen er bygget af. Ejeren vågnede, da strømmen i stuehuset gik, siger Anders Dahl Jensen, indsatsleder hos Midtjysk Brand & Redning, til TV Midtvest.

Anders Dahl Jensen siger videre, der ikke er fare for dyr, mennesker og bygninger.

Brandvæsenet lader laden, der er kollapset, brænde ud. 

Det vides ikke, hvordan branden - der blev anmeldt klokken 04.52 - er opstået. 

Powered by Labrador CMS