Fjerner biler som fluer
Reglerne om vanvidskørsel, der trådte i kraft i marts, giver skærpede straffe og mulighed for beslaglæggelser. Over 500 biler er indtil nu blevet beslaglagt
I et halvt år har politiet haft mulighed for at beslaglægge bilen hos de såkaldte vanvidsbilister.
Og reglerne bliver flittigt brugt: Flere gange om dagen har ordensmagten i gennemsnit taget bilen fra fartsyndere, spritbilister og andre, som har overtrådt reglerne.
I perioden fra 31. marts til 20. september har politiet beslaglagt 510 køretøjer efter reglerne om den såkaldte vanvidskørsel.
Det viser en opgørelse fra Rigspolitiet, som Justitsministeriet har offentliggjort.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) mener, at antallet af beslaglæggelser er udtryk for, at lovgiverne har taget fat om "et rigtigt problem":
- Når der har været tre beslaglæggelser om dagen, er det fordi, der simpelthen er for mange, der kører idiotisk, som der skal gribes ind over for, siger Nick Hækkerup til Ritzau.
Nye regler fra 31. marts
Lovændringen trådte i kraft 31. marts under overskriften "Vanvidskørsel skal stoppes – 9 tiltag for tryghed på de danske veje".
Ud over strengere straffe for grove trafikforseelser fik staten mulighed for at konfiskere køretøjet fra sagen.
Begrebet konfiskation betyder, at staten overtager ejendomsretten. Ejeren mister ganske enkelt sin bil.
Politiets beslaglæggelse af et køretøj sker, for at det senere kan konfiskeres. Det er domstolene, der afgør, om der skal ske konfiskation.
Nick Hækkerup siger, at formålet med reglerne i første omgang er at tage køretøjerne fra de personer, som kører vanvidskørsel.
Langsigtet mål
Men der er også et langsigtet mål, nemlig at færre skal køre vanvidskørsel.
- Folk skal blive opmærksomme på, at det har uhyggelige konsekvenser for en selv, hvis man kører vanvidskørsel. Ikke bare kan man skade andre mennesker, men man bliver straffet hårdt, siger han.
- Lad os nu se, hvordan det udvikler sig. Både med antallet af konfiskationer, men også med antallet af sanktioner i øvrigt, og hvor meget det er nødvendigt at straffe, siger Nick Høkkerup og tilføjer:
- Individualpræventivt er der i hvert fald 500 styk, der har mistet en bil, som de ikke kan køre vanvidskørsel i, hvilket i sig selv er vigtigt.
Jævnligt sker det, at vanvidsbilisten kører i en bil, som ikke tilhører vedkommende. Det kan være en leasingbil eller en lånt bil.
Her viser reglerne ingen nåde.
Kan tage bilen med det samme
På den måde har politiet mulighed for med henblik på en senere konfiskation at beslaglægge et køretøj fra en ejer, som intet har med den pågældende lovovertrædelse at gøre.
Rigspolitiet har ikke oplyst, hvor mange af beslaglæggelserne der angår biler, som er ejet af en anden end føreren.
Men i juni viste en opgørelse, at der på det tidspunkt var beslaglagt 428 køretøjer, der er ejet af en anden end føreren.
Reglerne har mødt kritik, fordi der reelt er tale om en straf af uskyldige personer. Men det er ifølge Nick Hækkerup nødvendigt at gøre det på den måde.
- Det var en konsekvens, vi godt vidste, der kunne være. Men ellers ville det være for let at omgå dem, for eksempel ved at køre i en leaset bil. Så kunne man sige: "Det kan godt være, I kan straffe hårdt, men ikke mig", lyder det fra justitsministeren.
Betegnelsen vanvidskørsel dækker over en række forseelser i trafikken:
Hastighedsoverskridelse på mere end 100 procent ved kørsel med over 100 kilometer i timen, spritkørsel med en promille på over 2,00, særlig hensynsløs kørsel og uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.
