Gård omspændt af flammer

Dele af gård helt nedbrændt

Udgivet Opdateret

En voldsom brand på en gård i Nakskov på Lolland har efterladt en ladebygning helt nedbrændt.

Politi, brand og redning blev alarmeret klokken 00.43 via 112.

- Vi får at vide, at der er godt gang i den, men at alle mennesker er kommet ud, siger vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, Lars Denholt, til Newsbreak.dk.

En beboer hostede en del og blev tilset af tilkaldt ambulancepersonale, men det kunne klares på stedet.

Stuehus reddet

- Brandvæsenet fik ifølge mine oplysninger reddet stuehuset, men laden er totalt nedbrændt. Samtidig fik man fjernet biler og lignende og forhindrede yderligere spredning af branden, siger Lars Denholt til Newsbreak.dk.

Årsagen til branden er endnu ukendt.

- Vi mistænker et pillefyr i laden for at være arnestedet, men det er endnu ikke verificeret og vil blive klarlagt ved de brandtekniske undersøgelser, siger Lars Denholt til Newsbreak.dk.

Laden brændte helt ned.
Laden brændte helt ned.
Powered by Labrador CMS