Glemsom indbrudstyv afsløret

Det var ikke svært for betjente at finde en mistænkt i sagen

Politiets uniformer
Udgivet Opdateret

Det tog ikke betjente langt tid at finde en sigtet til et tyveri på en byggeplads i Industriparken i Nykøbing.

På stedet opdagede politiet ikke bare, at der var stjålet forskelligt el-værktøj, men også at et kreditkort var blevet tabt på byggepladsen.

Det skriver Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Anholder 21-årig

Da ingen af håndværkerne på stedet kendte til kreditkortet, valgte politiet at anholde den 21-årige indehaver af kortet. 

Da manden blev anholdt, fandt betjente en lader til el-værktøj, som var mærket på samme måde som det stjålne værktøj fra byggepladsen. 

Han blev afhørt og kort efter løsladt. 

Powered by Labrador CMS