Har du en Margrethe-skål? Det skal du passe på

Har du en Margrethe-skål? 

Hvis ikke, har du sikkert hørt om den, for den er solgt i over 25 millioner eksemplarer verden over og Rosti, der producerer den, er et dansk brand grundlagt i 1944 af Rolf Fahrenholtz og Stig Jørgensen. 

I 1954 fik virksomheden tilladelse til at opkalde skålen efter vor Dronning Margrethe 2.

Men, hvis du har en gammel Margrethe-skål stående, så er der nogle ting, du bør være opmærksom på. 

Der er nemlig melaminplast i en ældre Margrethe-skål.

Kan være sundhedsskadeligt

Og melaminplast kan ifølge eksperter være sundhedsskadeligt, alt efter om du anvender produktet ordentligt. 

Newsbreak.dk har fået et tip om, at virksomheden bag Margrethe-skålen skulle have ændret i produktionen af skålene, og derfor har vi kontaktet Kåre Dehn, der er kommerciel direktør i F&H Group, som står bag virksomheden Rosti. 

'Vi har ikke ændret i produktionen af vore Margrethe-skåle for nylig, men har i længere tid været i gang med at udvikle et andet materiale til erstatning for melaminplast.

Et af formålene med at udvikle en erstatning for melaminplast er at tilføre produktet flere egenskaber, herunder at gøre produkterne egnede til mikrobølgeovn.

Vore Margrethe-skåle i melaminplast har i øvrigt støbt i bunden, at de ikke er egnede til mikrobølgeovn.

Vi har ikke importeret Margrethe-skåle i melaminplast siden cirka september 2022, og kommer ikke til at importere flere Margrete-skåle i melaminplast, skriver han blandt andet i en mail til Newsbreak.dk.

Problematiske stoffer

Melaminplast bruges ofte i produkter, der anvendes til fødevarekontakt, som for eksempel køkkenskåle af hård plast, tallerkener eller kopper til børn. 

Men hvis melaminplasten bliver udsat for høj varme eller slid, så kan der ifølge de eksperter, vi har talt med, komme en for høj koncentration af stoffet melamin ud i maden, og ind i din krop, og det kan være skadeligt for dig. 

Sidst i februar 2023 kom der oplysningspligt på melamin, som nu er kommet på EU's kandidatliste over særligt problematiske stoffer. Det skriver DHI på deres hjemmeside.

Ifølge DHI betyder oplysningspligten på melamin blandt andet, at forbrugere har ret til at få oplyst, hvordan varen kan anvendes sikkert.

Kan skade blæren og nyrerne

Melamin kan, når det ikke er polymeriseret, som det er i melaminplast, skade blæren og nyrerne og er mistænkt for at være kræftfremkaldende, oplyser DHI.

Newsbreak.dk har talt med Helle Buchardt Boyd, der er seniortoksikolog i DHI, om hvad det er, man som forbruger skal være opmærksom på, når man for eksempel anvender en køkkenskål med melaminplast.

Kan du prøve at forklare, hvad en polymer er?

- En polymer er en sammensætning af en masse byggesten. Du kan sammenligne det med en mur lavet af mursten. Polymeren er muren, og murstenen er det, man kalder monomererne. 

- Så i tilfældet melamin, snakker man både om melamin som mursten, og melamin som mur (polymer). Og det, man ikke skal udsættes for, det er murstenene, siger Helle Buchardt Boyd.

Der er en grænse

Hun forklarer, at hvis det lille molekyle, der hedder melamin, trænger ud af et plastprodukt, der er i kontakt med fødevarer, så er der en grænse for, hvor meget, der må trænge ud.

- Ja, og det skal fødevaremateriale-fabrikanterne jo så overholde. Der er så det specielle ved melamin, at det tåler faktisk ikke ret godt, varme. Man skal ikke putte det i mikrobølgeovnen. Det skal helst ikke varmes op til over 70 grader. 

- Og jo mere produktet bliver slidt, jo større er risikoen for, at det faktisk afgiver melamin i en mængde, der er over det tilladte, siger Helle Buchardt Boyd, der er seniortoksikolog i DHI.

- Kommer og tjekker

- Man kunne jo godt forestille sig, at sådan en Margrethe-skål bliver brugt til fødevarer over 70 grader? Og, at den bliver slidt, sådan en hård skål, efter årene?

- Ja, det gør den jo.

Hun forklarer, at det er Fødevarestyrelsen, der fører kontrol med, hvor meget af det skadelige stof, der må sive fra plastproduktet og over i fødevaren. En såkaldt 'migrationsgrænse'. 

- Det gør Fødevarestyrelsen. De har jo alle de virksomheder, der har noget med fødevarekontaktmaterialer at gøre. De er registreret hos Fødevarestyrelsen. Det vil sige, de er også underlagt kontrol. Så Fødevarestyrelsen kommer og tjekker de her ting engang i mellem, siger Helle Buchardt Boyd.

- Overladt til vejledning

Men de kan vel ikke tjekke, hvad forbrugeren gør med sådan en skål derhjemme?

- Nej, der er de overladt til den vejledning som de nu får i forbindelse med købet af den her melamin-tallerken eller, hvad det nu kan være, siger Helle Buchardt Boyd.

- Har du hørt noget om det, med de her Margrethe-skåle?

- Jeg har hørt meget om melamin, og der er regelmæssige tilbagetrækninger af ting af melamin, siger hun.

Hvis man går ind på Fødevarestyrelsens hjemmeside, så kan man se tilbagetrækninger, forklarer seniortoksikologen.

Skal registreres i database

- Jeg kan se i den her artikel inde fra jer (DHI red.) Der står, at melamin kan, når det ikke er polymeriseret, skade blæren og nyrerne og er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

- Ja, siger Helle Buchardt Boyd.

Så det må jo være noget af det, som kan være konsekvensen, tænker jeg?

- Ja, det er det.

Newsbreak.dk har også talt med Pelle Thonning Olesen, som er seniorrådgiver ved fødevareinstituttet DTU, om problematikken vedrørende Margrethe-skåle af ældre dato.

- Melaminskålplast, er jo lidt speciel fordi, for mange af de plastmaterialer, vi bruger som fødevarekontaktmaterialer, så falder afsmitningen over tid, af de stoffer, der kan trænge ud fra plastmaterialet.

- Sådan er det ikke for melamin, fordi selve melamin-plasten efterhånden nedbrydes med alderen, så afsmitningen er mere konstant eller den kan stige lidt, jo ældre produktet bliver, siger Pelle Thonning Olesen.

- Men det er klart, når Fødevarestyrelsen udtager prøver til analyse, så udtager de selvfølgelig nye produkter, der bliver solgt på markedet.

- Lad ikke grydeskeen koge med

- Så jo ældre produktet er, jo mere stiger afsmitningen af det farlige stof faktisk?

- Det vil den ofte gøre. Det kommer selvfølgelig også an på, hvordan skålen har været behandlet af forbrugeren.

- Nogle kommer måske melamin-plastskåle m.m. i mikrobølgeovnen, og det er de absolut ikke egnet til, siger Pelle Thonning Olesen.

- Man skal helst holde sine køkkenredskaber under 70 grader, når man har med melaminplast at gøre, så ikke noget med at lade grydeskeen 'koge med' i gryden, siger Pelle Thonning Olesen.

 - Små børn fik nyreskader

- Hvis der er nogen, der lige kommer en suppe eller gryderet i eller bruger et piskeris, det slider jo selvfølgelig også de her skadelige stoffer fri, tænker jeg?

- Der vil være en påvirkning alt efter, hvor meget og hvordan du bruger produktet, ja, siger Pelle Thonning Olesen.

- Det kunne være meget rart at give folk et indblik i, jamen, hvor farligt er det?

- Jeg ved ikke, om du kan huske, i 00'erne. Her var der tilfælde, hvor der blev hældt melamin i mælkepulver (i Kina red.) Og der skete det, at de små børn fik nyreskader.

- Og det er den klassiske toksiske effekt, at når stoffet kommer ned i urinen, så kan der ske krystaldannelse, og der kan ske skader på nyrerne, siger Pelle Thonning Olesen.

- Kan have andre toksiske effekter

Han forklarer, at EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet red.) lavede en vurdering i 2010, og der satte de så et tolerabelt dagligt indtag af melamin på 0,2 milligram per kilo legemsvægt.

- Når vi (DTU) får en sag ind til vurdering, så er det den værdi, vi bruger i dag. Og hvis indtaget ellers ikke overstiger det tolerable daglige indtag, så skulle der ikke være nogen risiko for nyreskader.

- Der er kommet en del nye studier af melamin, der peger på, at melamin måske også kan have andre toksiske effekter. Vi er nok derhenne, hvor det ville være godt, at EFSA lavede en revurdering, og fik kigget på de nye studier, der er kommet, siger Pelle Thonning Olesen.

Men indtil videre holder DTU sig til det gamle tolerable daglige indtag, der går på at sikre mod nyreskader, og som ligger på 0,2 milligram per kilo legemsvægt.

- Hvor farligt er det?

- Som almindelig borger er der jo alle de her skræmmeartikler, men det er jo svært at forholde sig til, hvor farligt, det egentlig er?

- Nu kender jeg ikke noget til, hvad producenterne har af planer for produktudvikling, men de har jo et produkt, som har nogle begrænsninger i sin anvendelse. 

- Og det kunne da godt være, man kunne finde et mere smart materiale, der ikke havde de samme begrænsninger.

- Så ville man jo også slippe for den omtale, der kommer, når kontrolanalyser finder for stor afsmitning af melamin fra et produkt. 

- Så producenterne kan måske godt have en interesse i at skifte materiale til noget, der var mindre problematisk, siger Pelle Thonning Olesen.