Havnede i bizart drama: -Skideirriterende

Kristian Odgaards kunder skulle egentlig have hentet deres spritnye Ford Puma tirsdag. Men den blev smadret mandag aften, hvor en 43-årig mand raserede løs

Ifølge Ford forhandler Kristian Odgaard var dramaets hovedperson formentlig 'gal' og 'desperat'.
Ifølge Ford forhandler Kristian Odgaard var dramaets hovedperson formentlig "gal" og "desperat".
Udgivet Opdateret

- Jeg er omtumlet. Jeg skal lige sunde mig lidt. Jeg kan godt mærke, at jeg mangler noget nattesøvn. 

Det fortæller Ford forhandler Kristian Odgaard, der var så uheldig at blive indblandet i et hæsblæsende drama mandag aften.

Bragede ind gennem butiksrude

En 43-årig mand bragede ind gennem butiksruden i en stjålet bil og videre ind i biludstillingen i Kristian Odgaards bilforretning i Nykøbing Mors. 

Dernæst stjal manden bilnøglerne til en spritny Ford Puma, der holdt parkeret i forretningen, som han flygtede væk i.

- Det var ikke sjovt at kontakte mine kunder for at fortælle, at den bil, som de skulle have hentet i dag, er smadret. Kunderne har ventet tre måneder på den bil, og nu kommer de så til at vente yderligere tre måneder på en ny, fortæller Kristian Odgaard, som har været indehaver af Ford Nykøbing Mors i 21 år, til Newsbreak.dk. 

Den 43-årige nåede dog kun at køre to kilometer i den stjålne bil, eftersom tre dæk på bilen var punkteret, da han smadrede butiksruden.

Sådan ser den spritnye Ford Puma, som kunderne skulle have hentet, ud nu.
Sådan ser den spritnye Ford Puma, som kunderne skulle have hentet, ud nu.

Nåede kun at køre to kilometer

Dagen derpå er bilforhandleren, som endte med at være oppe det halve af natten, i færd med et større oprydningsarbejde.

- Det er træls. Det er skideirriterende, at vi skal bruge tid på det, fortæller Kristian Odgaard.

En 43-årig mand bragede ind gennem butiksruden.
En 43-årig mand bragede ind gennem butiksruden.

"Gal" og "desperat"

Den 43-årige mand, som formentlig var psykisk uligevægtig, skabte gennem hele aftenen et stort kaos i Thisted og Nykøbing Mors.

Manden forårsagede blandt andet uheld, truede sig til biler med kniv og satte ild til en Jysk, skriver TV Midtvest.

- Det var tilfældigt, at han endte her i vores forretning, fortæller Kristian Odgaard til Newsbreak.dk og fortsætter: 

- Det er nok en gal mand, som var desperat. Jeg tænkte da: "Sikke en torsk, han er, at han ikke kunne finde på noget bedre at give sig til". 

På trods af den bizarre episode holder Ford forhandleren allerede åbent tirsdag.

Kristian Odgaard har været i kontakt med sit forsikringsselskab, som vil sende en taksator ud for at besigtige skaderne på både bilen og forretningen.

Kilde: TV Midtvest

Ingen ar på sjælen

Kristian Odgaard føler sig heldig over, at han og medarbejderne - i modsætning til andre på den kaotiske aften - ikke var i kontakt med den 43-årige mand og ikke oplevede at blive truet.

- Der er kun sket materielle skader. Der er tale om døde ting. Heldigvis har ingen fået ar på sjælen, lyder det.

Den bil, som den 43-årige stjal og flygtede væk i, er smadret.
Den bil, som den 43-årige stjal og flygtede væk i, er smadret.
Kristian Odgaard er i færd med et større oprydningsarbejde efter den bizarre episode. Butiksruden er blevet afdækket, og der er blevet etableret en midlertidig dør ved indgangspartiet.
Kristian Odgaard er i færd med et større oprydningsarbejde efter den bizarre episode. Butiksruden er blevet afdækket, og der er blevet etableret en midlertidig dør ved indgangspartiet.

Det skete der med den 43-årige

Den 43-årige mand, som formentlig var psykisk uligevægtig, skabte gennem hele aftenen et stort kaos i Thisted og Nykøbing Mors.

Manden forårsagede blandt andet uheld, truede sig til biler med kniv og satte ild til en Jysk, skriver TV Midtvest.

- Det var tilfældigt, at han endte her i vores forretning, fortæller Kristian Odgaard til Newsbreak.dk og fortsætter: 

- Det er nok en gal mand, som var desperat. Jeg tænkte da: "Sikke en torsk, han er, at han ikke kunne finde på noget bedre at give sig til". 

På trods af den bizarre episode holder Ford forhandleren allerede åbent tirsdag.

Kristian Odgaard har været i kontakt med sit forsikringsselskab, som vil sende en taksator ud for at besigtige skaderne på både bilen og forretningen.

Kilde: TV Midtvest


Powered by Labrador CMS