Succes: Danskerne sender postkort med mobilen

Flere danskere har taget en ny måde at sende postkort på til sig. Post Danmark melder om succes med deres nye app.
Udgivet Opdateret

Flere danskere har taget en ny måde at sende postkort på til sig. Post Danmark melder om succes med deres nye app.

Danskerne sender i stor stil deres postkort fra mobilen og lige i brevkassen. I dag er postkort nummer 200.000 nemlig sendt med Post Danmark nye app.

Postkortet, som for alvor blev lanceret før sommerferien og står foran endnu et boost i efterårsferien.

– Vi er glade for, at danskerne har taget vores nytænkning af postkortet til sig. Med efterårsferien stående for døren vil der være rig mulighed for at sende en personlig og fysisk hilsen med app’en fra feriedagene hos bedsteforældrene eller sensommervarmen sydpå, siger Morten O. Nielsen, kommunikationschef i Post Danmark.

Postkort-app’en gør det muligt at vælge et foto på smartphonen, skrive en personlig hilsen og så sørger Post Danmark for at printe postkortet og aflevere det i brevkassen to dage senere på danske adresser.

I øjeblikket uden for feriesæsonen bliver der sendt mere end 1.000 postkort om dagen med app’en, som danskerne i alt har downloadet omkring 162.000 gange.

– Vi ved, at danskerne elsker at få et postkort. Det er en personlig hilsen, som langt de fleste sætter pris på og gemmer eller hænger op på køleskabet.. Og med den nye app giver vi danskerne en nem, moderne måde at sende det personlige postkort på, siger
Morten O. Nielsen.

Det koster 19 kroner at sende et postkort i A5-størrelse via app’en, uanset hvor i verden du er.

Powered by Labrador CMS