Indbrudstyve stak af med død kvinde

Politiet søger vidner til tyveriet

Udgivet Opdateret

Politiet beder nu befolkningen om hjælp efter et mildest talt besynderligt tyveri. 

Under et indbrud i Kloster Kirke i Ringkøbing blev en urne stjålet, som indeholdt de jordiske rester af en kvinde. 

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Tog flere genstande

Indbruddet skete et sted mellem eftermiddag den 15. december og eftermiddagen den 16. december, lyder det fra politiet. 

Derudover stak tyvene også af med et dåbsfad og sølvtøj. 

Årsagen til at urnen stod i kirken, var af den ikke kunne nedsættes grundet frost. 

Har man informationer om indbruddet, kan man kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114. 

Adskillige genstande blev fjernet under tyveriet - blandt andet kvindens jordiske rester.
Adskillige genstande blev fjernet under tyveriet - blandt andet kvindens jordiske rester.
Powered by Labrador CMS