Intet farligt i pakke: Afspærring ophævet

Bomberyddere fandt ikke nogen mistænkelige genstande i pakken, der var sendt til De Gule Palæ på Amalienborg

Det afspærrede område på Amalienborg er åbnet igen. Foto: presse-fotos.dk
Det afspærrede område på Amalienborg er åbnet igen. Foto: presse-fotos.dk
Udgivet Opdateret

Der var intet farligt i den pakke, som blev modtaget i Det Gule Palæ ved Amalienborg i tirsdag formiddag.

Det har bomberydderene nu fastslået. 

Det oplyser pressevagten ved Københavns Politi ifølge Ritzau.

Afspærring af området vil derfor blive ophævet.

Det Gule Palæ

Den gule bygning i Amaliegade danner rammen om Hofmarskallatet, Kabinetssekretariatet og Ordenskapitlet, der betjener Hendes Majestæt Dronningen og håndterer Hoffets daglige administration.

Bygningen blev opført i årene 1764-67 af købmanden Henning Frederik Bargum og er tegnet af den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin. 

I løbet af den tid hvor Frederik Bargum ejede bygningen (indtil 1774), var palæet hovedkvarter for hans forretning, ”Det danske Guineiske Kompagni”, som drev handel med guld, elfenben og ikke mindst slaver mellem de danske kolonier i Afrika og Vestindien.

Frederik 6. købte ejendommen i 1810 med henblik på at benytte den som residens- og gæstebolig for kongefamiliens gæster.

Fra 1886 var Det Gule Palæ bolig for Prins Valdemar og Prinsesse Marie af Orléans, og deres portrætbilleder hænger i dag på Hofmarskallens kontor. Efter Prinsens død i 1939 overgik palæet til staten, som blandt andet har ladet Udenrigsministeriet benytte bygningen.

Det er stadig staten, der via Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme ejer Det Gule Palæ.

Efter en gennemgribende restaurering i 1982-83 har palæet atter været i Kongehusets brug som bolig for Hoffets administration.

Kilde: Kongehuset.dk
Powered by Labrador CMS