Jagter denne mand

Politiet mener, han har begået vold mod en 14-årig dreng

Det er denne mand som politiet mener stod bag voldsepisoden mod den 14-årige dreng.
Det er denne mand som politiet mener stod bag voldsepisoden mod den 14-årige dreng.
Udgivet Opdateret

Syd- og Sønderjyllands Politi håber på borgernes hjælp i forbindelse med efterforskningen af en voldssag mod en kun 14-årig dreng.

-Vi efterlyser en gerningsmand til en hændelse søndag den 8. januar 2023 klokken 20.57 i Sydtrafiks bus linje 4B, der holdt ved busterminalen i Jernbanegade i Esbjerg og skulle køre til Guldager, skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

I bussen befandt der sig en 14-årig dreng, der blev udsat for vold af en ukendt mand.

Drengen blev tilset på sygehus og var kommet lettere til skade.

Signalement

Gerningsmanden ser ifølge politiet således ud:

  • Mand
  • Mørk i huden
  • Krøllet hår
  • Velklædt
  • Der var tale om en yngre mand, maksimalt 30 år gammel
  • 185 - 190 centimeter høj
  • Spinkel af bygning
  • Talte flydende engelsk

I forbindelse med efterlysningen har politiet offentliggjort et foto af den formodentlige gerningsmand, som er i toppen af artiklen.

SYD- OG SØNDERJYLLANDS POLITI

Syd- og Sønderjyllands Politi er – målt på geografi – blandt landets største politikredse og dækker Esbjerg, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Fanø kommuner.

Der er godt 900 ansatte i politikredsen, der servicerer de 443.000 borgere i området.

Hovedstationen er i Esbjerg, hvor stationen samtidig er områdecenter for den nordvestlige del af politikredsen.

På hovedstationen bor desuden vagtcentralen, øverste ledelse, de centrale politiafdelinger, anklagemyndigheden og politikredsens stabsfunktioner.

De tre områdecentre er – ud over Esbjerg - placeret i Haderslev og Sønderborg:

  • Områdecenter Nordvest dækker Varde, Fanø og Esbjerg kommuner
  • Områdecenter Nordøst dækker Haderslev og Vejen kommuner
  • Områdecenter Syd dækker Sønderborg, Aabenraa og Tønder kommuner
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi

Borgere, der genkender gerningsmanden, eller som var vidner til voldshændelsen, bedes kontakte Politiets Servicecenter på telefonnummer 114.

Powered by Labrador CMS