Jagter mand der krænker små piger

Tilbyder pigerne penge, hvis han må se deres bagdel

Udgivet Opdateret

Efterforskere og lokalbetjente hos Nordjyllands Politi jagter for øjeblikket en mand, som krænker små piger.

Manden er impliceret i to forhold, der fandt sted onsdag.

Det drejer sig som en mand, der tager kontakt til to mindreårige piger og spørger, om han må se deres bagdel mod betaling. 

Tæt på hinanden

- Hændelserne finder sted inden for kort afstand, både tidsmæssigt og geografisk, og pigernes beskrivelser af manden er sammenfaldende. Derfor formoder vi, at der er tale om én mand, forklarer politikommissær Simon Hjorth Jacobsen, leder af Nordjyllands Politis forebyggelsesafdeling i Aalborg.

Tilbyder penge

Den ene pige blev antastet af en mand på et elløbehjul klokken 13.55, da hun gik ad Marievej i Aalborg og var på vej hjem fra skole. 
Den anden pige blev antastet af formodentlig samme mand på Jens Baggesens Vej, 9000 Aalborg, ved motorvejsbroen mellem klokken 14.15 og 14.45 – det vil sige kort tid efter. Her tilbød manden ligeledes pigen penge mod at se hendes bagdel.
Her er politiets signalement:

• Mand
• Etnisk dansk, talte dansk uden accent
• 20-30 år
• Almindelig til let kraftig af bygning
• Kort brunt hår
• Formentlig brunt skæg på hagen under mundbind
• Iført sort jakke/trøje og blå cowboybukser
• Bar på en hvid plastikpose med røde bogstaver under episoden på Marievej
• Kørte på et sort el-løbehjul

Har du set gerningsmanden? Ring 114

Powered by Labrador CMS