Kæmpe brøler: Står til skideballe

Lastbilchaufføren skal stå skoleret efter bizart uheld

Udgivet Opdateret

Det var en kæmpe brøler fra chaufførens side, da hans lastbil kilede sig fast under broen ved jernbanetunnelen i Vejle. 

Sådan lyder det fra Peter Kristiansen, kontroller og medejer af Esbjerg Gods,  som jv.dk har været i kontakt med. 

- Det må bare ikke ske. Det er frustrerende, at den urutinerede chauffør ikke tjekkede højden, men kørte med høj fart - måske 35 km/t - direkte ind i broen uden at sætte farten ned. Hvis man ikke kender en bro, kører man langsomt frem og kigger ud af ruden, om man kan komme under broen, fortæller han. 

Ingen kom til skade i forbindelse med det bizarre uheld. 

Der venter lastbilchaufføren en reprimande.
Der venter lastbilchaufføren en reprimande.

Advarer om broens højde

Lastbilen anhænger blev totalskadet, og der blev ødelagt stykgods for samlet cirka 200.000 kroner. Esbjerg Gods er forsikret - men der er en selvrisiko, som skal betales. 

Forud for broen er der tre advarselsskilte, som advarer om broens maxhøjde på 3,5 meter. Lastbilens anhænger var fire meter høj. 

Forklaringen på uheldet lyder, at chaufføren kørte forkert og muligvis havde problemer med GPS'en. Men det er ingen undskyldning, understreger Peter Kristiansen.

Nu venter der den ældre chauffør en reprimande, hvor han skal stå skoleret.

Lastbilen var total kilet fast under broen.
Lastbilen var total kilet fast under broen.
Powered by Labrador CMS