Kaldt ud til pistolmand på banegård

Politiet mødte massivt

En person gik rundt med noget, en borger vurderede var en pistol.
Udgivet Opdateret

Politiet rykkede massivt ud til meldingen, at en ung person befandt sig på Vojens Banegård med et skydevåben. 

Det var dog en lidt andet sag, da politiet nåede frem til stedet. 

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter. 

Ulovlig besiddelse

Her fandt betjentene nemlig en person, som var i besiddelse af, hvad politiet beskriver som en "paintballpistol".

Der var således ikke tale om et skarpt våben, men en legetøjseffekt. 

Det er ulovligt at være i besiddelse af den slags som eksempelvis softguns, og man risikerer en bøde for forseelsen, hvis man bærer dem i det offentlige rum. 

I dette tilfælde slap den unge person dog med en påtale og en løftet pegefinger. 

Powered by Labrador CMS