Knaldet uden kørekort i stjålet bil

Manden var også påvirket af spiritus da han bragede ind i et vejskilt

Et kørekort skal man have, når man kører bil. Men det havde biltyven ikke.
Udgivet Opdateret

En 25-årig mand fra Sorø kørte søndag aften på Tuelsø rasteplads ind i et vejskilt.

Det så et vidne, som tilkaldte politiet.

Minuttet efter var en patrulje på stedet, og her traf de den 25-årige, som virkede noget påvirket.

Desuden havde han ikke noget kørekort, og bilen var oven i købet meldt stjålet.

Den 25-årige blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel, for kørsel i påvirket tilstand, for kørsel uden førerret og for brugstyveri.

Powered by Labrador CMS