Kø flere steder på motorvejen

Flere uheld laver kø og propper i myldretidstrafikken

Udgivet Opdateret

En række mindre trafikuheld skaber bøvl for trafikken på motorvejene.

Alene i Jylland er der meldt om fire uheld fire forskellige steder i det østlige Jylland.

Uheldene kommer som perler på en snor fra Kolding i bund og op til Nordjyske Motorvej fra Aalborg mod Nørresundby.

Kun ét spor farbart

 Kun et spor er farbart på Sønderjyske Motorvej fra Kolding V mod Kolding N mellem Kolding Vest <64> og Bramdrupdam <63>.

Politi og redningsmandskab er på stedet.

Rednings- og oprydningsarbejdet forventes tidligst afsluttet klokken 16.45.

Havarereret bil i overhalingsbanen

På Østjyske Motorvej fra Horsens mod Aarhus mellem Skanderborg V <52> og Skanderborg N <51> holder der en havareret bil i overhalingsbanen, men vejhjælpen er på vej.

På Nordjyske Motorvej skaber en havareret mejetærsker problemer for trafikken.

Her er det køen efter uheldet ved Kolding.
Her er det køen efter uheldet ved Kolding.

Mejetærskeren er havareret på Rute 180, og det trækker kø ud på både frakørsel 39 og motorvejen.

Klarede det selv

Endnu højere oppe på Nordjyske Motorvej mellem Humlebakken og Øster Uttrup vej <24> var en lastbil og en personbil med en trailer kollideret, men efter at have have udvekslet forsikringsoplysninger kunne de forlade stedet ved egen kraft, siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi til Newsbreak.dk.

Powered by Labrador CMS