Skip to main content

Kommer med vigtig efterlysning

Politiet har brug for hjælp i forbindelse med skudepisode

Den 30. oktober blev en ung mand udsat for drabsforsøg i Sønderborg, da en ukendt gerningsmand flere gange skød mod det 21-årige offer.

Gerningsmanden formodes at være flygtet fra stedet på en mountainbike-cykel af mærket ’Scoot’.

Mere specifikt drejer det sig om en MTB Scoot model Aspect 950 i farven grey/dark.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ring 114

”Vi vil gerne i kontakt med alle, der kender noget til denne cykel eller har set sådan en være efterladt et sted i Sønderborgområdet,” siger vicepolitiinspektør Kent Brynilsen.

Hvis man finder en cykel, der ser ud som den på billedet og virker til at være efterladt, skal man ikke røre ved den, men i stedet ringe til politiet på telefonnummer 114 med det samme.

MTB Scoot model Aspect 950, som denne, i farven grey/dark, som Syd- og Sønderjyllands Politi er på jagt efter informationer om.
MTB Scoot model Aspect 950, som denne, i farven grey/dark, som Syd- og Sønderjyllands Politi er på jagt efter informationer om.Syd- og Sønderjyllands Politi
Del din kommentar