Kørte galt to gange på fire kilometer

Kørte bare videre efter uheld 

Udgivet

En yngre mand kørte som om, han havde trukket sit kørekort i en automat torsdag eftermiddag på Fyn.

Det var i Odense, at det gik galt for den unge mand.

Det skriver fyens.dk.

Påkørte holdende bil

Først kørte han op bag i en bil, der holdt for rødt i krydset Nyborgvej/Ejbygade.

Der var klokken 13.10.

Men i stedet for at standse og sikre sig, at der ikke var sket noget med den anden bilist, kørte den yngre mand videre.

Bilerne her er fra uheld nummer to forårsaget af den unge mand.

Lige strækning 

3,6 kilometer fra det første uheld forårsagede den yngre mand et nyt uheld.

Han havde kørt ud ad en lige strækning frem mod krydset  Ørbækvej/Hollufgårdsvej.

Her trumfede han det tidligere uheld ved at køre op bag i hele to biler der holdt for rødt, hvor han kun havde ramt en enkelt ved det første uheld.

Måske sukkersyge

Til alt held var ingen mennesker kommet til skade ved hverken det første eller det andet uheld.

Den yngre mand var hverken påvirket af alkohol eller stoffer bag rattet, og lige nu hælder politiet til den tese, at mandens sukkersyge var årsag til kæden af uheld.

Det siger vagtchef hos Fyns Politi, Kenneth Taanquist, til fyens.dk.

Powered by Labrador CMS