Kørte om kap: Tiltalt for uagtsomt manddrab

En 19-årig er tiltalt for trafikdrab

En 21-årig mand blev påkørt og dræbt i en trafikulykke tilbage i juni.
En 21-årig mand blev påkørt og dræbt i en trafikulykke tilbage i juni.
Udgivet Opdateret

Se flere fotos i bunden af artiklen

En 21-årig mand blev påkørt og dræbt, da flere biler kørte om kap på Borups Allé natten til den 20. juni. 

Føreren af den bil, der ramte den 21-årige, er nu blevet tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse. 

Den 19-årige tiltalte kørte, sammen med flere andre biler, ad Ågade og Borups Allé i retning ud af København. 

Kørte alt for stærkt

Det er politiets og anklagemyndighedens vurdering, at hastigheden undervejs nåede op på over 120 km/t på Bispeengbuen, hvor hastighedsgrænsen er 70 km/t.

I krydset Borups Allé-Mågevej blev den 21-årige fodgænger påkørt og døde på stedet. Det er anslået, at bilen ved påkørslen kørte cirka 100 km/t, hvor man må køre 60 km/t.

»Efterforskningen har klarlagt et forløb, der efter vores opfattelse rummer mange alvorlige lovovertrædelser. Vi har ud fra tiltalen vurderet, at der er grundlag for at rejse sagen som en nævningesag. Det sker typisk, når straffen kan overstige fire års fængsel,« siger advokaturchef Kristian Kirk Petersen.

Ankler: Tiltalte skal udvises

Anklagemyndigheden har desuden nedlagt påstand om konfiskation af bilen, ubetinget frakendelse af førerretten og udvisning med indrejseforbud i minimum seks år.

Den tiltalte har siddet varetægtsfængslet, siden han blev fremstillet i grundlovsforhør den 20. juni.

Flere biler kørte om kap, da ulykken skete.
Flere biler kørte om kap, da ulykken skete.
Ulykken fandt sted den 20. juni 2021.
Ulykken fandt sted den 20. juni 2021.
Powered by Labrador CMS