Kun få har tiltaltes diagnose

En psykiater med mange års erfaring sætter her ord på, hvad det betyder at have en histrionisk personlighedsforstyrrelse

Udgivet Opdateret

Citathistorie: TV 2 Østjylland

I denne uge er det kommet frem, at den 60-årige drabstiltalte sosu-hjælper fra Plejecenter Tirsdalen lider af en helt særlig personlighedsforstyrrelse.

Den gør, at hun i mange sammenhænge vil reagere anderledes og især mere dramatisk end de fleste.

Psykiateren arbejder som konsulent hos Psykiatrifonden, men har også mange år bag sig i Region Sjællands psykiatri og på Rigshospitalet.

Få har diagnosen

Han har sjældent stødt på personer med histrionisk personlighedsforstyrrelse.

Både fordi den er sjælden og kun bliver diagnosticeret hos 2-3 procent i befolkningen, men også fordi man sjældent behandler den.

- Mange går hele livet igennem uden at få diagnosen. Den indebærer også, at man er egoistisk og selvoptaget, og det har mange af os nok i sig.

Det er ifølge Per Vendsborg muligt at behandle personlighedsforstyrrelsen med psykoterapi, men det er en længere proces, og ikke noget som det offentlige prioriterer.

Ligner anden sag

- Man bliver aldrig et andet menneske efter behandlingen, men man kan komme til at opføre sig anderledes og mindre dramatisk.

Personlighedsforstyrrelsen som den 60-årige kvinde fra Randers har fået diagnosticeret er den samme, som lægerne gav sygeplejerske Christina Aistrup Hansen, der blev dømt for fire drabsforsøg mod patienter på sygehuset i Nykøbing Falster.

Egnet til straf

I den psykologiske undersøgelse af den 60-årige drabstiltalte sosu-hjælper er der dog ingen tegn på, at den ansatte fra Plejecenter Tirsdalen er sindssyg eller lider af alvorlige psykiske lidelser.

Det vurderes, at hun er egnet til almindelig straf. Der anbefales altså ikke en behandlingsdom.

Der ventes at falde dom i sagen den 22. februar.

På næste retsmøde den 8. februar skal anklager og forsvarer fremlægge, hvordan de ser hele sagen, hvorfor de henholdsvis mener, at hun skal dømmes og frikendes.

En kvinde er tiltalt for drab på Plejecenter Tirsdalen.
En kvinde er tiltalt for drab på Plejecenter Tirsdalen.
Powered by Labrador CMS