Skip to main content

Kvinde død i brand

Politiet betragter dødsbranden som en ulykke

En 97-årig kvinde er omkommet i en brand på et plejecenter i Aalborg.

Det fortæller vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi.

- Vi er ved at undersøge stedet, men vi betragter det som en tragisk ulykke. Vi har ikke mistanke om en kriminel handling, siger han.

Fik meldingen søndag aften

Politiet fik anmeldelsen om brand på plejecenteret søndag klokken 19.44.

Og i sin bolig i plejecenteret, der har adresse på Danalien i Aalborg, blev kvinden fundet død.

Hendes pårørende er blevet underrettet om dødsfaldet.

Hurtigt under kontrol

Plejecenteret var ved at evakuere de øvrige beboere fra deres boliger, men brandvæsenet fik hurtigt ilden under kontrol, og klokken 21.30 er alle beboere retur, fortæller vagtchefen.

Det var søndag aften endnu for tidligt at konkludere, hvad årsagen til branden er.

Ilden var begrænset til kvindens bolig, og den er ikke udbrændt, men der er sodskader i hjemmet, lyder det fra vagtchefen.

Kvinden blev fundet død i sin lejlighed på plejecentret.
Kvinden blev fundet død i sin lejlighed på plejecentret.Local Eyes
Del din kommentar