Kvinde dræbt i trafikulykke

Mistede livet i på den tyske motorvej

Udgivet Opdateret

En 72-årig dansk kvinde mistede søndag livet i en ulykke på motorvejen i Tyskland.

Det skriver Flensborg Avis.

Ulykken fandt sted syd for Flensborg på A7-motorvejen mellem afkørslerne Tarp og Schuby.

Kvinden kørte på motorcykel og var en del af en gruppe af otte motorcyklister. Omkring rastepladsen Jalmer Moor mistede kvinden kontrollen over sin motorcykel.

Ramte kampesten

Hun endte med høj hastighed i rabatten mellem motorvejen, hvor hun ramte en kampesten, der stod som afspærring ved rastepladsens parkeringsplads.

Stenen blev på grund af sammenstødet slynget flere meter frem, skriver Flensborg Avis.

Det er uvist, hvorfor kvinden mistede kontrollen over sin motorcykel.

Powered by Labrador CMS