Kvinde i livsfare: Fanget i åen

Blev reddet ud af bilen, der lå på taget i en å

Bilen blev hurtigt halet op af grøften.
Bilen blev hurtigt halet op af grøften.
Udgivet Opdateret

En 22-årig kvinde er i kritisk tilstand, efter at hun var passager i den bil, som tidligere på dagen røg af vejen og landede på taget i en å.

- Hun sad fastklemt og kunne ikke selv komme ud. Hun var ved at drukne og mistede bevidstheden. Andre bilister kom til og hjalp hende ud. 

-De ydede førstehjælp og senere tog politi og redningsmandskab over. Kvinden er kørt til hospitalet i Aalborg, oplyser vagtchef Poul Fastergaard til Newsbreak.dk.

Bilen landede her i grøften. Førerens tilstand er uafklaret.
Bilen landede her i grøften. Førerens tilstand er uafklaret.

Ulykken skete ved Luneborgvej i Tylstrup, da en jævnaldrende kvinde af uvisse grunde mistede herredømmet over bilen.

- Den røg gennem autoværnet og væltede rundt med taget nede i selve åen, fortæller vagtchefen fra Nordjyllands Politi til Newsbreak.dk.

Føreren var selv i stand til at komme ud i modsætning til den fastklemte veninde.

Powered by Labrador CMS