Lastbil ramte hus: -Troede jeg skulle dø

Det endte frygteligt galt, da en lastbil bragede ind i Lars og Louise Hansens hus

Lars og Louise Hansen har været ude for en bizar lastbilulykke, hvor de begge fik deres livs chok.
Lars og Louise Hansen har været ude for en bizar lastbilulykke, hvor de begge fik deres livs chok.
Udgivet Opdateret

- Jeg troede, at jeg skulle dø. 

Det fortæller Lars Hansen, som fik sit livs chok mandag morgen, da han vågnede til lyden af et kæmpe brag. 

- Det føltes som om, at jorden rystede. Huset styrtede ned om ørerne på mig, siger han til Newsbreak.dk. 

Det viste sig, at en Rema 1000-lastbil havde torpederet huset på Hovedvejen i byen Osted på Midtsjælland, hvor Lars Hansen bor sammen med sin hustru Louise og deres børn.

Og lastbilen var altså havnet i parrets soveværelse. 

POLITIET MELDER UD OM BIZAR ULYKKE

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var det muligvis et ildebefindende, som forårsagede lastbilulykken. 

En alkometertest og en blodprøve har vist, at den 59-årige lastbilchauffør ikke var påviket under kørslen.

Chaufføren pådrog sig ingen behandlingskrævende skader i forbindelse med ulykken.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi

-Ville være blevet mast

Tag og murbrokker styrtede ned i hovedet på Lars Hansen, som blev slynget ud af huset og endte oven på et vindue. 

Men på mirakuløs vis slap han uden fysiske skader. 

- Chokket er meget voldsomt. Det er meget heldigt, at jeg lå i den side af sengen, og at Louise ikke lå i den anden side. Så ville hun have været færdig. Hun ville været blevet mast, fortæller 39-årige Lars Hansen. 

- Man kan ikke lade være med at tænke på, hvad der kunne være sket, tilføjer han.

Rema 1000-lastbilen bragede ind i parrets hus, hvor de bor sammen med deres børn.
Rema 1000-lastbilen bragede ind i parrets hus, hvor de bor sammen med deres børn.

Gik i panik

Da 34-årige Louise Hansen kom hjem efter at have afleveret børnene i skole, gik hun i panik over det vanvittige syn, der mødte hende. 

- Da det gik op for mig, at lastbilen holdt i vores hus, tænkte jeg: Det sker bare ikke. Jeg tænkte på min mand og kollapsede fuldstændig. Jeg var i ekstrem chok, fortæller hun til Newsbreak.dk.

Inden længe kom hendes mand dog styrtende og beroligede hende med, at han var uskadt. 

-Er så surrealistisk 

Dagen derpå har chokket langt fra lagt sig hos parret. 

- Vi er rigtig chokerede. Natten har været rigtig lang. Men vi bliver nødt til at tænke på vores børn. Det er et traume for dem, at deres hjem er blevet revet væk. Det er så surrealistisk. Det burde jo ikke kunne ske, siger Louise Hansen. 

- Vi må være stærke. Men det er rigtig, rigtig svært, lyder det.

Årsagen til, at ulykken skete, kan være, at lastbilchaufføren muligvis blev ramt af et ildebefindende, lyder det fra politiet.
Årsagen til, at ulykken skete, kan være, at lastbilchaufføren muligvis blev ramt af et ildebefindende, lyder det fra politiet.
Lars Hansen vågnede til lyden af et kæmpe brag. - Huset styrtede ned om ørerne på mig, fortæller han til Newsbreak.dk.
Lars Hansen vågnede til lyden af et kæmpe brag. - Huset styrtede ned om ørerne på mig, fortæller han til Newsbreak.dk.

BEBREJDER IKKE LASTBILCHAUFFØREN

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var det muligvis et ildebefindende, som forårsagede lastbilulykken. 

En alkometertest og en blodprøve har vist, at den 59-årige lastbilchauffør ikke var påviket under kørslen.

Chaufføren pådrog sig ingen behandlingskrævende skader i forbindelse med ulykken.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi
Powered by Labrador CMS