LIGE NU: Cyklist i alvorlig ulykke

En mand er kommet alvorligt til skade og fløjet til behandling i helikopter

Udgivet Opdateret

Se flere fotos i billedgalleriet herover

En mandlig cyklist er kommet alvorligt til skade i en trafikulykke nord for Hillerød onsdag formiddag. Det oplyser Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet

Politiet modtog anmeldelsen klokken 10.09.

- Manden er blevet fløjet til behandling i helikopter, siger Nordsjællands Politis pressevagt til Ekstra Bladet.

Kvinde afhøres

Politiet kan ikke oplyse, hvorvidt manden er blevet påkørt, eller om der er tale om et solouheld.

Men en kvindelig bilist på stedet er ved middagstid ved at blive afhørt i sagen.

De pårørende er blevet underrettet.

Trafikken har været spærret på en del af Helsingevej som følge af ulykken, men vejen er igen farbar.

Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at få fat på Nordsjællands Politi.

Se flere fotos i billedgalleriet herover

Powered by Labrador CMS