Lille dreng på cykel dræbt af lastbil

Skrækkelig ulykke lige syd for grænsen

Udgivet Opdateret

Der skete onsdag aften ved 18-tiden en forfærdelig trafikulykke i Schenefeld i Steinburg-distriktet i Slesvig-Holsten - lige syd for den dansk-tyske grænse.

Her blev en lille dreng på cykel påkørt af en lastbil og slæbt med under bilen.

Chaufføren bemærkede tilsyneladende ikke sammenstødet i første omgang og kørte videre.

Det skriver det tyske medie moin.de.

Døde på stedet

Ifølge mediet kæmpede førstehjælpere og redningsarbejdere forgæves for drengens liv i den lille by i Slesvig-Holsten.

Han døde på ulykkesstedet.

Ifølge de første beretninger forsøgte drengen, der er folkeskolealderen, at krydse Hovedvej 430 på sin cykel. 

Her blev han ramt af lastbilen, der svingede til venstre.

Det var her i byen Schenefeld i Slesvig-Holsten - syd for den dansk-tyske grænse - den forfærdelige ulykke skete onsdag aften.
Det var her i byen Schenefeld i Slesvig-Holsten - syd for den dansk-tyske grænse - den forfærdelige ulykke skete onsdag aften.

Rekonstruere ulykken

En ekspert skal nu rekonstruere det nøjagtige forløb af ulykken.

Vejen var lukket i flere timer efter den voldsomme dødsulykke.

Powered by Labrador CMS