Skip to main content

Lille dreng udløste stor panik

Tog sig lige en formiddagslur i sin autostol

Politibil under udrykning i København, tirsdag den 7. maj 2019.
Politibil under udrykning i København, tirsdag den 7. maj 2019.Mads Claus Rasmussen

Det udløste nærmest storalarm, da bedsteforældrene til en lille treårig purk pludselig forsvandt. 

Knægten var på besøg hos bedsteforældene, der bor i Roskilde, da han ikke var til at opdrive nogen steder.

Panikken bredte sig hurtigt, og moderen ringede til politiet, da drengen havde været væk i tyve minutter.

Patruljevogne røg afsted

Flere patruljevogne blev omgående sendt til stedet og en større eftersøgning sat i gang, fremgår det af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Men efter en lille halv time blev den lille dreng fundet. Han var såmænd kravlet ind i familiens bil og havde sat sig i sin autostol, hvor han lige snuppede en formiddagslur - helt uvidende om det postyr, han havde udløst.

Del din kommentar