Skip to main content

Mand amok på 10-årig ved flaskeautomat

Politiet måtte anholde manden for vold

En 52-årig mand er nu sigtet for vold, efter han angiveligt gik amok på en 10-årig pige. 

Det skriver Randers Amtsavis.

Onsdag var hun i gang med at aflevere pant i en Coop365 i Randers. 

Mens hun satte flasker i automaten, gik manden gentagne gange ind i rummet, og spurgte hende, hvornår hun var færdig. 

Skubbede, spyttede og slog

Da hun havde sat den sidste flaske i, skubbede den 52-årige hende væk og trak hendes flaskebon ud af maskinen. 

Den 10-årige ringede efterfølgende til sin mor, hvorefter manden spyttede på hende, og derudover slog hende i ansigtet med en fyldt pose.

Den 52-årige blev efterfølgende tilbageholdt af butikspersonalet, hvorefter politiet kom og anholdt manden. 

Butikspersonalet tilbageholdt manden, indtil politiet ankom.
Butikspersonalet tilbageholdt manden, indtil politiet ankom.Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Del din kommentar