Mand fundet død i å

En 77-årig mand er fundet død i en å

Udgivet Opdateret

En mand blev fredag middag fundet død i Skjern å.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til Newsbreak.dk

- Det er en lystfisker, der kan se, at der ligger noget, han tror er en dukke ude i vandet. Og der bliver så sendt både ambulance og politi til stedet, siger vagtchef Jesper Brøndum. 

Da ambulance kom frem gik redderne ud i vandet, og konstaterer, at der er tale om en person. 

Ikke forbrydelse

- Man iværksætter ikke livredning, da han har ligget i vandet i noget tid - måske et døgn, siger vagtchefen til Newsbreak.dk. 

Det viser sig, at der er tale om en 77-årig mand. Et ligsyn skal nu fastslå dødsårsagen, men politiet mener ikke, at der er tegn på en forbrydelse. 

- Uheldige omstændigheder kan være årsagen, fastslår Jesper Brøndum. 

Familien til den 77-årige er blevet underrettet. 

Redderne gik ud i vandet for at bjerge den 77-årige.
Redderne gik ud i vandet for at bjerge den 77-årige.
Powered by Labrador CMS