Massivt til stede

En kvinde er blevet overfaldet

Udgivet Opdateret

Politiet er massivt til stede i et større område omkring Charlottenlund for at efterforske et overfald.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

I morges lidt over klokken 7 fik politiet anmeldelsen om episoden.

Den skete i krydset ved Ordrup Jagtvej og Traverbanevej og drejer sig om et groft overfald på en kvinde, som efterfølgende er blevet behandlet på skadestuen.

I forsøget på at opspore en gerningsmand blev Jægersborg Station lukket. 

Politiet arbejder intensivt med sagen sammen med "relevante samarbejdspartnere". 

"Vi benytter blandt andet patruljehunde og droner og vil være i området de kommende timer", skriver Nordsjællands Politi, der på nuværende tidspunkt ikke har yderligere oplysninger. 

Den efterlyste beskrives som cirka 180 centimeter høj, spinkel af bygning med mørkt hår og iført sort tøj.

Powered by Labrador CMS