Medie: 'Bombe-mand' er landstræner

En landstræner er nu blevet suspenderet eftersom han fredag lavede en joke, der rømmede en hel terminal

Udgivet Opdateret

Ifølge det svenske medie Aftonbladet var det en svensk landstræner, som fredag formiddag var skyld i at hele Terminal 2 i Københavns Lufthavn lukkede ned. 

Da han blev konfronteret med, hvad han havde i sin taske, havde han svaret, at han havde en bombe. Således måtte hele terminalen evakueres, og mandens taske måtte undersøges.  

Politiet fandt dog intet mistænkeligt i den. 

På vej til stævne

Det var angiveligt en spøg, men det har ledt til en anholdelse og en sigtelse for trusler. 

Ifølge mediet er træneren nu også blevet suspenderet, da han var på vej til et stort stævne. 

Det fremgår ikke, i hvilken sport han var træner. 

Københavns Politi advarer nu om, at man ikke skal spøge med den slags, og at det bliver taget alvorligt. 

En hel terminal måtte evakueres efter en dårlig joke.
En hel terminal måtte evakueres efter en dårlig joke.
Powered by Labrador CMS